tirsdag den 2. februar 2010

Sneflokke kommer vrimlende

Sne,
på vej, på tag, på sko, på hat, på grene, på næse,
på kat, på sø, på bil, på cykel, på tog,
på mand, på skærm, på verden,
på træ, på kvinde, på bakke, på barn,
på snemand, på vindue, på mig ...

Nogle mænd er gået langt, de ser ud som snemænd,
et barn kælker på bakken,
cykler er gemt i sneen,
biler på vejene sidder fast,
taget som var rødt er hvidt,
en kat har hvide "sko" på
kvindens hat blinker af smeltet sne,
træets snefyldte grene banker mod vinduet,
snefyldt skærm viser togets forsinkelse,
smeltede snefnug drypper fra næsen,
søen bliver fejet - klar til skøjteløb,

og midt i hele denne herlighed:
mig som glæder sig over denne
skønne hvide verden!

2 kommentarer: