Nørreport Station

Står sammen med hundredvis af fremmede mennesker på Nørreport,
vi venter alle på vores tog,
parret som står og kysser bærer på indkøbsposer fra Illum og Magasin,
han er mindst halvandet hoved højere end hende, de ser forelskede ud,

Der kommer en Hus Forbi sælger forbi,
han smiler et tandløst smil og takker mange gange
da jeg giver ham en tyver og siger at han må beholde avisen
(jeg har allerede købt en i denne måned)

Et ældre par kommer direkte fra teatret,
de taler om stykket med meget høje stemmer,
de burde nok skifte batteri i deres høreapparater,

En mand går forbi, gennemsnitlig, typisk dansk klædt,
jeg lægger kun mærke til ham,
fordi hans pande fylder mindst 2/3 af hovedet,

I højtalerne bliver der advaret mod lommetyve,
den elegante ældre dame med pelshue og pelsfrakke
holder forkrampet tasken ind til sig og kigger sig ængsteligt omkring

Mindst halvdelen af alle personer
taler i deres mobiltelefoner,
jeg hører brudstykker af samtaler:
”og så sagde han …”, ”jeg har købt …”
”jeg er bare så ked af det …”, ”glæder mig til at se dig”
”goddag, du taler med …”, ”… jeg er blevet forsinket”
”nu skal du bare høre …”, ”.. køber du ind til aftensmad Skat”

Flaskesamleren roder i skraldespande,
han finder et par bulede dåser, en fortjeneste på 2 kroner

Et par teenagepiger står og fjanter,
de er alt for let påklædte i dette vintervejr,
mon ikke de snart ligger hjemme med en forkølelse?

Toget kører ind på perronen,
nogle af de mange mennesker stiger ind,
andre skal vente lidt endnu,
det bliver aldrig kedeligt at vente på toget
på Nørreport Station!

Ingen er nogen gange nogen ...

Nogen falder på det glatte fortov,
ingen hjælper,
nogen græder,
ingen kigger væk,
nogen får stjålet en taske,
ingen reagerer,
nogen har smerter,
ingen trøster,
nogen råber om hjælp,
ingen hører det
nogen er nogen gange ingen
ingen er nogen gange nogen

Det burde ingen tænke lidt over!

Sneflokke kommer vrimlende

Sne,
på vej, på tag, på sko, på hat, på grene, på næse,
på kat, på sø, på bil, på cykel, på tog,
på mand, på skærm, på verden,
på træ, på kvinde, på bakke, på barn,
på snemand, på vindue, på mig ...

Nogle mænd er gået langt, de ser ud som snemænd,
et barn kælker på bakken,
cykler er gemt i sneen,
biler på vejene sidder fast,
taget som var rødt er hvidt,
en kat har hvide "sko" på
kvindens hat blinker af smeltet sne,
træets snefyldte grene banker mod vinduet,
snefyldt skærm viser togets forsinkelse,
smeltede snefnug drypper fra næsen,
søen bliver fejet - klar til skøjteløb,

og midt i hele denne herlighed:
mig som glæder sig over denne
skønne hvide verden!